Mon ikke vi kan blive enige om, at joggers og sneaks ikke just er standard office attire (?) – i hvert fald ikke i SAS, hvor jeg arbejder. Men efter en lang (og hyggelig dag) i Tisvilde, efterfulgt af for lidt søvn og et hysterisk vækkeur, der ringede ALT for tidligt søndag morgen, sĂĄ virkede camping habit ligesom bare som the obvious choice. Heldigvis er direktionsgangen mennesketom i weekenderne, sĂĄ mit rebelske og knapt sĂĄ konservative outfit forbliver vist en hemmelighed for denne gang…
Skoene er i øvrigt en gave fra Stadium (tror nok, at det er dem HER (?), men er ikke sikker). Egentlig er jeg ikke en udpræget sneakers pige (bortset fra gode gamle Converse), og Sofie og jeg har da også ad flere omgange diskuteret, hvordan man liiige skulle inkorporere sølvstriber i sin garderobe (ja, Sofie har et matchende veninde par 
) – en nød vi begge ikke helt har kunne knække… men igĂĄr morges kom de sĂĄ pĂĄ sammen med mine yndlings joggers… og selvom jeg synes, at sølvstriber er lige lovlig teen (no offence)//pimp//anti-Lotte, sĂĄ mĂĄ jeg indrømme, at de var pokkers behagelige – perfekte til en afslappende søndag, hvor comfy kommer før fashion!
Og hvad er det sĂĄ lige, at jeg arbejder med? Et spørgsmĂĄl jeg efterhĂĄnden har fĂĄet en del gange, mĂĄske fordi jeg jævnligt øffer lidt over lange arbejdsdage og ekstra arbejde i weekenderne, hvilket pt. giver mindre fritid, og dermed ogsĂĄ mindre blogging. Jeg sidder i noget sĂĄ ufashionabelt som en planlægningsafdeling, hvor tørre tal, analyser, beregninger og schedule changes er hverdagskost. Kort fortalt sĂĄ (forsøger) vi at spĂĄ om fremtiden og dermed planlægge, hvor meget mandskab der skal bruges i forhold til trafikken. Needless to say sĂĄ er det svært at spĂĄ (især om fremtiden ), for som I sikkert selv har oplevet, nĂĄr I er ude at flyve, sĂĄ skal der ikke meget til, før flyet enten er forsinket eller lander for tidligt (sidstnævnte er selvfølgelig plus for passagererne, men det kan godt skabe problemer “behind the scenes”). Det kan skyldes mange ting (teknik, flyskift, sygdom, vind og vejr etc. etc.), men summasummarum sĂĄ er det alle disse faktorer, vi skal forsøge at tage højde for og efter bedste evne planlægge os ud af. Det kræver overblik og en evne til at jonglere 17 bolde i luften pĂĄ en gang, alt i mens folk hiver dig i hver deres retning og telefonen kimer non-stop. Jow jow – keder sig gør man ikke, og selvom jeg godt kan øffe over travlhed og lange dage, sĂĄ elsker jeg i bund og grund at have travlt.
Se det lyder mĂĄske ikke som verdens mest interessante job, men for mig er det lige netop, hvad det er. Jeg elsker mit job, jeg elsker lufthavnen og jeg elsker mine kollegaer! Selvfølgelig er det ikke sĂĄdan, at jeg springer ud af sengen, nĂĄr vækkeuret ringer kl. 05.15, men nĂĄr jeg nu engang skal pĂĄ job (og jeg har ligesom ikke rĂĄd til at lade være haha), sĂĄ kunne jeg egentlig ikke forestille mig noget bedre sted end kontoret midt i Terminal 3. Der sker simpelthen et eller andet, nĂĄr man arbejder i lufthavnen – det er et stærkt vanedannende miljø og man fĂĄr (hvad enten man vil det eller ej) fly pĂĄ hjernen og fuel i blodet.
Og hvordan er jeg sĂĄ havnet lige dĂ©r? Well, som med sĂĄ meget andet, sĂĄ er det et sammenfald af mange ting. Egentlig læste jeg jura, men efter et par ĂĄr døde min far desværre, og selvom jeg var rigtig glad for mit studie, sĂĄ havde jeg pĂĄ det tidspunkt svært ved at samle tankerne og koncentrere mig. Jeg tog konsekvensen og droppede studiet – noget jeg egentlig aldrig har fortrudt. Efter at have tullet rundt i et stykke tid (læs: arbejdet), nævnte min veninde, at hun havde set, at SAS søgte elever, og at det da mĂĄtte være lige noget for mig?! Hvorfor ikke, tænkte jeg, jeg elsker jo at rejse (godt sĂĄ blondie), og sĂĄ sendte jeg en ansøgning afsted. Jeg gjorde mig dog ikke de store forhĂĄbninger, jeg vidste nemlig, at SAS modtager 500-600 ansøgninger til disse stillinger, men kun skal bruge 18-20 personer. Første samtale gik dog godt, det samme gjorde bĂĄde anden og tredje samtale – og lige pludselig stod jeg med et job/uddannelse i hĂĄnden. Som elev kom jeg vidt omkring og stiftede bekendtskab med mange forskellige dele af virksomheden (planlægning, SAS’ interne skole, rejsecenter og corporate sales, der varetager alle firmakunderne). Sideløbende var der skoleophold i forbindelse med uddannelsen (obligatorisk), ligesom jeg læste akademimerkonom fag om aftenen (frivilligt).
Efter 2 ĂĄr var jeg færdig, og havde lyst til at prøve noget andet og mindre administrativt (og gerne langt væk fra Danmark), sĂĄ jeg søgte job som gate agent for SAS i London Heathrow Airport. Jobbet fik jeg, kæresten slæbte jeg med og sammen skabte vi en ny og anderledes hverdag i et land hvor lønningerne generelt er lave, huslejen høj og afternoon tea, bangers & mash og fodbold er obligatorisk. En helt igennem skøn tid, som jeg ikke ville have været for uden. Alligevel kunne jeg ikke sige nej, da SAS kontaktede mig med et jobtilbud hjemme i København, sĂĄ jeg vendte næsen hjemad og startede pĂĄ et nyt og spændende job i… tadaaa… planlægningsafdelingen, hvor jeg er den dag i dag 
EDIT: Og hvis I endnu ikke er faldet i søvn oven på min laaange fortælling, og ellers synes, at det der lufthavns liv lyder spændende, så se mere HER
Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook
21. marts 2011 kl. 18:28
Helt igennem dejlig læsning, Lotte! Spændende forløb og det skinner igennem at du virkelig er glad for dit job
Det er sgu’ virkelig vigtigt at være altsĂĄ….
Kh
21. marts 2011 kl. 18:31
Iiih tak for spændende info og læsning..
Ved du, om SAS tager universitetsuddannede ind eller om man skal gĂĄ igennem deres uddannelse?
- Louise
21. marts 2011 kl. 19:09
Det var da vildt spændende at læse – god historie. Tror du egentlig at du var fortsat med at læse, hvis din far stadig var i live pĂĄ daværende tidspunkt?
21. marts 2011 kl. 19:09
Sejt lige at fĂĄ en gennemgang af, hvad det egentlig er du laver
For mig lyder det super spændende!
Hvor gammel var du, da du startede hos SAS?
21. marts 2011 kl. 19:17
Tak for et indblik i din verden ud over blogging og mode
21. marts 2011 kl. 19:17
Og det lyder i øvrigt sejt og dødspændende
21. marts 2011 kl. 20:01
Dejligt med et indblik i din verden der ikke omhandler blogging
Og jeg synes det lyder spændende
21. marts 2011 kl. 20:11
Det forklarer, hvorfor jeg engang tjekkede ind i lufthavnen pĂĄ Foursquare og sĂĄ, at du var mayor.:)
21. marts 2011 kl. 20:22
Spændende spændende læsning! Og jeg synes slet ikke dit job lyder tørt
21. marts 2011 kl. 20:53
Det lyder rigtig spændende – jeg elsker ogsĂĄ at være i lufthavne, sĂĄ jeg kan bestemt godt følge dig
Er det i øvrigt ikke SAS, der har en præcisionsgeneral eller noget i den stil?
21. marts 2011 kl. 21:06
Det lyder som værende en rigtig god beslutning du har taget dig der førhen i tiden – at droppe studiet er jo nødvendigvis ikke en dĂĄrlig ting
Jeg synes at det lyder helt vildt spændende, og jeg er vildt facineret af hele lufthavns miljøet. Det må være et fantastisk job at have 
21. marts 2011 kl. 21:58
Ej hvior var det bare fedt at læse Lotte
Super skønt at du sĂĄdan vil dele med os. Lyder da fedt at have boet i London ellers. Man tror jo sĂĄdan, at man kender “jer store bloggere”, fordi man altid læser jeres indlæg, men det gør man jo ikke. Og nĂĄr du sĂĄ deler ud om lidt af dele hele, sĂĄ kan man bare ikke lade være med at holde af jer/dig 
Hvor er det skønt, at du laver noget, som du holder af. Der er altså virkelig mange, som bare sidder med et job, hvor de ikke trives men heller ikke gøre noget ved det, desværre. Vil tænke på dig, næste gang flyet er forsinket/lander før tid etc. etc. 
)
21. marts 2011 kl. 22:30
Det samme som Malsen
21. marts 2011 kl. 23:22
Hvor er det spændende at læse ! Fedt at du har lyst til at dele lidt livshistorie med os læselystige “fans” ude ved skærmene. Som Lillemut skriver, sĂĄ føler man jo lidt at man ved hvilke størrelser I er, men det har vi jo ikke en fløjtende idĂ© om, og her hjælper sĂĄdan et indlæg super meget.
Desuden fedt at du har fundet din hylde – og ku forestille mig at SAS er et sted hvor der ogsĂĄ er muligheder for at komme rundt og prøve forskellige ting ?
Skal ud og flyve om et par uger, og vil kigge efter dig i lufthavnen..
22. marts 2011 kl. 05:39
Hvor er det rart at læse en positiv, glad fortælling. Jeg bruger lufthavne rigtig meget, og må nok sige at jeg kan blive lidt mæt. Men vil følge med næste gang du er på.
Trine
22. marts 2011 kl. 14:34
Tusind tak, for en spændende læsning!
Efter min far døde, droppede jeg ogsĂĄ ud af min uddannelse som tandklinikassistent – det er nu 3 ĂĄr siden, og siden da har jeg kun arbejdet, og ikke kunnet finde ud af hvilken uddannelse der passer mig. – Derfor, tak fordi du lod mig læse om dit job – det lyder rigtig spændende 
22. marts 2011 kl. 15:39
Dejligt indslag, meget ærligt og skønt med et anderledes indlæg. Jeg vinker om 3 uger når jeg er i lufthavnen
/Camilla
23. marts 2011 kl. 12:02
Altså nu sidder jeg jo helt, og bliver i tvivl om mine kommende uddannelse egentlig er den rigtige, haha. For det der lyder jo bare helt vildt spændende, og lufthavne er nu en gang et helt fantastisk sted
23. marts 2011 kl. 15:38
Jeg er ked af at høre det med din far, da jeg selv lige har mistet min for 1½ mĂĄned siden… men det ser heldigvis ud som om du klarer dig rigtig flot!
- og så syntes jeg det her er et fedt indlæg, meget personligt og ligetil!
23. marts 2011 kl. 15:39
hilsen nanna
<3 http://fashionavecnanna.blogspot.com/
23. marts 2011 kl. 18:19
Hej alle.
1000 tak for alle jeres søde kommentarer. Ville have svaret jer i går, men så blev vi smidt af serveren
@ Malsen: Tak søde, og godt det skinner igennem!
@ Louise S: Altså mener du til elevuddannelsen? Tror jeg, de gør, men mon ikke du vil være overkvalificeret? Du kan læse mere i linket i indlægget
Jeg ved, at vi pĂĄ et tidspunkt havde en intern management trainee uddannelse i SAS, som var et naturligt step videre, men den har de vist desværre lukket ned for…
@ Lika: Det er svært at sige, men umiddelbart ja. Jeg var vildt glad for jura – har altid regnet med, at jeg skulle være jurist, det var bare det helt forkerte tidspunkt (eller det blev det)…
@ Tina: Jeg er da glad for, at det ikke lyder SĂ… tørt, som jeg selv gik og troede haha… jeg søgte ind til SAS, da jeg var 23 ĂĄr.
@ Cecilie: SĂĄ lidt da – der er jo heldigvis meget andet jeg kan belemre jer med end blot mode
Ved nu ikke om det er sejt, men spændende er det…
@ Lene: Er glad for, at I synes om indlægget
@ Callie: Ahahahaha ja, godt spottet!
@ Anne-Sophie: Det er jeg glad for…
@ Lovis: Præcisionsgeneral
?? AltsĂĄ vi gĂĄr meget op i punktlighed og er Europas mest punktlige flyselskab…
@ Bethina: Nej, du har sĂĄ evig ret, og for mig har det fungeret rigtig godt det med at “arbejde mig op” og sideløbende læse fag. Jeg ÆÆÆLSKER ogsĂĄ lufthavnen, der sker jo altid noget…
@ Lullumut: Tak for din søde kommentar. Ja, jeg er heldig, jeg laver noget, jeg virkelig synes om – jeg har prøvet det modsatte, og det var bestemt ikke sjovt. Og yes – London var cool og Heathrow var vild, savner det da ogsĂĄ…
@ ManjaLytz: Det samme som jeg svarede Malsen
@ Kia Wilkenloh: Tak for din søde kommentar… Næ, jeg plejer faktisk ikke at fortælle sĂĄdan overdrevet meget om mig selv og mit privatliv, hvorfor ved jeg egentlig ikke. I starten var det jo netop fordi, at jeg gerne ville være privat, men det er næsten utopi at tro, at man kan være det, nĂĄr man blogger… det generer mig heller ikke rigtig mere, sĂĄ mĂĄske jeg bare skulle smække nogle flere “personlige” indlæg op fremover…;)
@ Trine: Og hvor er det dejligt med sĂĄ positive kommentarer (altsĂĄ ikke at jeg plejer at fĂĄ det modsatte – pĂĄ det punkt er jeg vist ret heldig).
@ Maja Lykke: Ă…hh det er jeg ked af
Kender kun alt for godt det tomrum, man oplever nĂĄr ens k/nære gĂĄr bort. Det kan være svært at finde mening med noget som helst bagefter, men mon ikke du hitter ud af, hvad du gerne vil – det er jeg sikker pĂĄ 
Man behøves jo heldigvis ikke at gøre somme alle andre gør. Det gjorde jeg fx ikke, og jeg har aldrig fortrudt det…
@ Camilla: SĂĄ vinker jeg igen
@ Andrea Dea: Well, det er der jo kun en mĂĄde at finde ud af pĂĄ
Du kan jo altid skifte, hvis det ikke er dig – held og lykke med din uddannelse!!
@ Nanna: Tak Nanna, og hvor er jeg ked af at høre om din far… Det er simpelthen sĂĄ svært… Det er jo meningen, at ens forældre skal blive helt vildt gamle… Men livet gĂĄr jo videre, ogsĂĄ selvom det kan virke som tiden stĂĄr stille og verden er gĂĄet i stĂĄ. Jeg tænker stadig pĂĄ min far hver evig eneste dag, men pĂĄ den gode og glade mĂĄde – uden tĂĄrer. Kram herfra!
KH. Lotte
24. marts 2011 kl. 11:23
Skønt indlæg søde Lotte
26. marts 2011 kl. 21:14
hvis du var blevet ved med at læse jura, kunne det være, vi var blevet kollegaer, hehe
rigtig fint indlæg.