Mon ikke vi kan blive enige om, at joggers og sneaks ikke just er standard office attire (?) – i hvert fald ikke i SAS, hvor jeg arbejder. Men efter en lang (og hyggelig dag) i Tisvilde, efterfulgt af for lidt søvn og et hysterisk vækkeur, der ringede ALT for tidligt søndag morgen, sĂĄ virkede camping habit ligesom bare som the obvious choice. Heldigvis er direktionsgangen mennesketom i weekenderne, sĂĄ mit rebelske og knapt sĂĄ konservative outfit forbliver vist en hemmelighed for denne gang…
Skoene er i øvrigt en gave fra Stadium (tror nok, at det er dem HER (?), men er ikke sikker). Egentlig er jeg ikke en udpræget sneakers pige (bortset fra gode gamle Converse), og Sofie og jeg har da også ad flere omgange diskuteret, hvordan man liiige skulle inkorporere sølvstriber i sin garderobe (ja, Sofie har et matchende veninde par 
) – en nød vi begge ikke helt har kunne knække… men igĂĄr morges kom de sĂĄ pĂĄ sammen med mine yndlings joggers… og selvom jeg synes, at sølvstriber er lige lovlig teen (no offence)//pimp//anti-Lotte, sĂĄ mĂĄ jeg indrømme, at de var pokkers behagelige – perfekte til en afslappende søndag, hvor comfy kommer før fashion!
Og hvad er det sĂĄ lige, at jeg arbejder med? Et spørgsmĂĄl jeg efterhĂĄnden har fĂĄet en del gange, mĂĄske fordi jeg jævnligt øffer lidt over lange arbejdsdage og ekstra arbejde i weekenderne, hvilket pt. giver mindre fritid, og dermed ogsĂĄ mindre blogging. Jeg sidder i noget sĂĄ ufashionabelt som en planlægningsafdeling, hvor tørre tal, analyser, beregninger og schedule changes er hverdagskost. Kort fortalt sĂĄ (forsøger) vi at spĂĄ om fremtiden og dermed planlægge, hvor meget mandskab der skal bruges i forhold til trafikken. Needless to say sĂĄ er det svært at spĂĄ (især om fremtiden ), for som I sikkert selv har oplevet, nĂĄr I er ude at flyve, sĂĄ skal der ikke meget til, før flyet enten er forsinket eller lander for tidligt (sidstnævnte er selvfølgelig plus for passagererne, men det kan godt skabe problemer “behind the scenes”). Det kan skyldes mange ting (teknik, flyskift, sygdom, vind og vejr etc. etc.), men summasummarum sĂĄ er det alle disse faktorer, vi skal forsøge at tage højde for og efter bedste evne planlægge os ud af. Det kræver overblik og en evne til at jonglere 17 bolde i luften pĂĄ en gang, alt i mens folk hiver dig i hver deres retning og telefonen kimer non-stop. Jow jow – keder sig gør man ikke, og selvom jeg godt kan øffe over travlhed og lange dage, sĂĄ elsker jeg i bund og grund at have travlt.
Se det lyder mĂĄske ikke som verdens mest interessante job, men for mig er det lige netop, hvad det er. Jeg elsker mit job, jeg elsker lufthavnen og jeg elsker mine kollegaer! Selvfølgelig er det ikke sĂĄdan, at jeg springer ud af sengen, nĂĄr vækkeuret ringer kl. 05.15, men nĂĄr jeg nu engang skal pĂĄ job (og jeg har ligesom ikke rĂĄd til at lade være haha), sĂĄ kunne jeg egentlig ikke forestille mig noget bedre sted end kontoret midt i Terminal 3. Der sker simpelthen et eller andet, nĂĄr man arbejder i lufthavnen – det er et stærkt vanedannende miljø og man fĂĄr (hvad enten man vil det eller ej) fly pĂĄ hjernen og fuel i blodet.
Og hvordan er jeg sĂĄ havnet lige dĂ©r? Well, som med sĂĄ meget andet, sĂĄ er det et sammenfald af mange ting. Egentlig læste jeg jura, men efter et par ĂĄr døde min far desværre, og selvom jeg var rigtig glad for mit studie, sĂĄ havde jeg pĂĄ det tidspunkt svært ved at samle tankerne og koncentrere mig. Jeg tog konsekvensen og droppede studiet – noget jeg egentlig aldrig har fortrudt. Efter at have tullet rundt i et stykke tid (læs: arbejdet), nævnte min veninde, at hun havde set, at SAS søgte elever, og at det da mĂĄtte være lige noget for mig?! Hvorfor ikke, tænkte jeg, jeg elsker jo at rejse (godt sĂĄ blondie), og sĂĄ sendte jeg en ansøgning afsted. Jeg gjorde mig dog ikke de store forhĂĄbninger, jeg vidste nemlig, at SAS modtager 500-600 ansøgninger til disse stillinger, men kun skal bruge 18-20 personer. Første samtale gik dog godt, det samme gjorde bĂĄde anden og tredje samtale – og lige pludselig stod jeg med et job/uddannelse i hĂĄnden. Som elev kom jeg vidt omkring og stiftede bekendtskab med mange forskellige dele af virksomheden (planlægning, SAS’ interne skole, rejsecenter og corporate sales, der varetager alle firmakunderne). Sideløbende var der skoleophold i forbindelse med uddannelsen (obligatorisk), ligesom jeg læste akademimerkonom fag om aftenen (frivilligt).
Efter 2 ĂĄr var jeg færdig, og havde lyst til at prøve noget andet og mindre administrativt (og gerne langt væk fra Danmark), sĂĄ jeg søgte job som gate agent for SAS i London Heathrow Airport. Jobbet fik jeg, kæresten slæbte jeg med og sammen skabte vi en ny og anderledes hverdag i et land hvor lønningerne generelt er lave, huslejen høj og afternoon tea, bangers & mash og fodbold er obligatorisk. En helt igennem skøn tid, som jeg ikke ville have været for uden. Alligevel kunne jeg ikke sige nej, da SAS kontaktede mig med et jobtilbud hjemme i København, sĂĄ jeg vendte næsen hjemad og startede pĂĄ et nyt og spændende job i… tadaaa… planlægningsafdelingen, hvor jeg er den dag i dag 
EDIT: Og hvis I endnu ikke er faldet i søvn oven på min laaange fortælling, og ellers synes, at det der lufthavns liv lyder spændende, så se mere HER
Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook
Følg Charlotte D på Facebook, Twitter og Bloglovin'